Anbefalinger

 

Jeg tror ikke der er ret meget der er tabu hos Sara. Det gør hende ret let at tale med. Og jeg havde aldrig troet man kunne grine så meget når man skulle forholde sig til sine egne skyggesider.

-Trine, 34, klient.


‘Jeg tillægger min terapi/coaching hos Sara Spangsberg, en afgørende betydning for, at jeg i dag er rask, og kan fungere i mit privatliv, samt varetage mit arbejde som helt menneske igen, efter en lang sygdomsperiode med stress og depression.
Jeg blev hos Sara mødt med indsigt, respekt og empati, da jeg havde det rigtig svært psykisk, og ikke kunne hjælpe mig selv. Derved fik jeg tillid til samarbejdet, hendes arbejdsmetoder og faglige kompetencer.
Jeg oplevede mig behandlet som ligeværdig trods min sygdom.
Jeg har i forløbet fået redskaber til at håndtere uhensigtsmæssige tanker og handlemønstre. Derudover har Sara tydeliggjort skadelige reaktionsmønstre og handlinger jeg brugte i mit liv, og som var ødelæggende i forhold til at ‘passe på mig selv’.
Det er redskaber jeg tager med mig i mit liv fremover!
Sara er ærlig, tillidsvækkende og meget tydelig i sin kommunikation og coaching.
Jeg oplever hende meget indsigtsfuld, erfaren og faglig kompetent.
Jeg er taknemmelig for hendes hjælp jeg fik, da jeg befandt mig i en stor personlig nedtur!’

– Rikke, 39, klient.

 


Man får en helt klar fornemmelse hos Sara, at her er en Kostvejleder der rent faktisk godt kan lide det arbejde, hun laver.

-Pia, 34, klient.


I de perioder, hvor man mister troen på at man kan blive stående i sit kaos, udgyder Sara en ro og tro på tingene, som ender med at smitte af på én, så man lige pludselig står meget stærkere selv igen.

-Henriette, 43, klient.


Jeg har været så glad for mit forløb hos Sara. Hun er den mindst Psykolog-agtige psykolog jeg har mødt, og har virkelig gjort en forskel i min hverdag.

-Klaus, 26, klient.


‘Sara er blandt de mest kompetente folk, jeg har haft tilknyttet virksomheden. Hun er ansvarsbevidst, struktureret og på et fagligt højt plan. Når Sara vejleder, rådgiver og har haft mennesker i terapi, har vi udelukkende fået positive tilbagemeldinger, og hun har derved hjulpet mange mennesker videre til en hverdag med større trivsel og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Sara har et vindende væsen og hendes kolleger sætter stor pris på hendes faglighed, detaljegraden i hendes arbejde og måden hun er kollega på. Sara står altid klar når nogen har brug for hjælp! Sara, har i Come-back varetaget adskillige forskelligartede opgaver, der alle kræver en høj koncentrationsevne, overblik, gode kommunikationsevner og overskud. Sara behersker det hele til fulde.’

– Mette Stryhn, Direktør i Come-back, 2017


‘Sara er en ansat som psykolog i Projekt Unik under Foreningen Børns-Trivsel, hvor hun hver uge har kontakt med mange forskellige udsatte og sårbare unge.

Sara er yderst kompetent med høj professionalisme og hjertet på rettet sted, hvilket kommer til udtryk via de resultater hun har med sine klienter, fx: bryde med dysfunktionelle mønstre og fastholde nye sunde veje ind i job eller uddannelse.

Sara er et stort aktiv at have med i Projekt Unik, i teamet bidrager hun enormt til fællesskabet og den gode kulturånd. Sara går langt for at nå i mål med sine klienter, hvilket gør en stor forskel for de udsatte unge. Hun har i Unik kontakt til 50 tidligere anbragte unge, og har en stor viden og erfaring på området.

Jeg vil til enhver tid anbefale Sara som psykolog.

Kontakt mig gerne for en uddybende reference.’

Heidie Graversen, Formand i Børns-Trivsel NGO & Adm. dir. i Coaching People.

 

 

 

Advertisements