Angst

Angst

 Ligesom vores virusprogram på computeren nogen gange kan gå helt amok og advare os mod alt, så den der irriterende advarselsbox hele tiden popper op og kommer i vejen for vores arbejde (eller film), så kan vores eget system også nogen gange gå amok og advare os om farerne ved ALT.

I de tilfælde hvor vores system er blevet overfølsomt, og vi oplever en så overdreven og irrationel frygt for ting, hverdagssituationer eller begivenheder i fremtiden at det forstyrrer vores liv, taler man om angst lidelse.

Som udgangspunkt er angst vores naturlige og sunde reaktion på oplevet fare, eller en oplevet risiko for fare. Kodeordet her er OPLEVET. Dvs. at der behøver ikke være en reel fare, bare det at vi tror den er der, eller at der er risiko for at den kommer, kan være nok til at sætte en angst reaktion i gang.

Med det in mente bliver det tydeligt at den måde vi tænker om ting på har stor betydning for om vi oplever angst:

Hvis jeg hører en lyd bag mig og tænker ’åh nej det er en bandit’ vil det påvirke mig markant anderledes end hvis jeg tænker ’det må være den kat jeg så lige før’ eller hvis jeg slet ikke tænker over den.

På samme måde hvis jeg begynder at svede og tænker ’åh nej, der er et angstanfald på vej’ i stedet for at tænke ’skide overgangsalder’

Lider man af angst har man en tendens til angstforstærkende/angstskabende tanker:

Dels ved at overvurdere de mulige negative konsekvenser ved- og risikoen for, at det frygtede vil ske. Dels ved at undervurdere ens egen evne til at håndtere situationen og muligheden for at blive hjulpet.

Når man befinder sig i en angstprovokerende situation, vil denne tendens også blive forstærket.

Angst kan komme i mange grader – fra den lette nervøsitet og ængstelse, til det helt store angst anfald. Og varigheden på angsten kan også variere, fra få sekunder til nærmest konstant.

Angst i sig selv er ikke farlig. Svært ubehagelig, ja. Men ikke farlig – uanset hvor voldsom den er.

Det kan være en god ide at minde sig selv om dette når man står midt i et angst-anfald. ’det er bare angst, det er ok, der sker ikke noget’

Alle følelser, og dermed også angst, har tre samarbejdspartnere: udover tankerne (som er beskrevet ovenfor) er det fysiske reaktioner og adfærd.

De fysiske reaktioner er bl.a. en øget frigivelse af adrenalin, hvilket er medvirkende til ændret åndedræt, hjertebanken, kvalme, rysten og tics, udvidelse af pupillerne, øget svedproduktion, hede- eller kuldeture, tørhed i munden, sommerfugle i maven, tissetrang, knugen i brystet, uvirkelighedsfølelse, spænding af muskler mm.

I nogle tilfælde vil alle kropsbevægelser ”fryses” eller låses.

Adfærdsmæssigt vil man forsøge at undgå de situationer, der er angstfremkaldende. Er dette ikke muligt vil man indgå i dem med stor forsigtighed og agtpågivenhed, og ofte med en beskyttende/ængstelig kropsholdning.

Man vil også ofte have en tendens til at udføre handlinger man oplever hjælper én til at komme igennem situationen uden angst. Det kan være at læse bog, høre musik og altid stå tæt ved døren når man tager toget, råbe af alle der kommer for tæt på, eller mindre rationelt at banke i bordet og sige 7-9-13 inden en flyvetur.

Disse 4 elementer (tanke, følelse, adfærd og krop) påvirker gensidigt hinanden, hvilket betyder at kan man tage kontrollen over én af dem, kan man påvirke de andre.

Ofte vil man, hvis man lider af angst bebrejde sig selv at man ikke kan håndtere det, og tænke at der er noget galt med én. Dette kan medføre lavt selvværd, nedtrykthed og depression, og en øget tendens til tanker om at ting vil gå galt. I takt med at angsten kontrolleres, vil disse udfordringer dog oftest forsvinde.

Forskellige typer af angst

Fandt følgende oversigt på nettet ved kognitiv psykologerne kbh, og stjal den, da jeg synes den giver et rigtigt godt og letforståeligt overblik 😊

 Fobisk angst er angst for specifikke, afgrænsede objekter eller situationer. De mest normalt forekommende er højdeskræk, tandlægeskræk, flyskræk, og angst for dyr, blod, lukkede rum eller for at færdes udenfor hjemmet.

Panikangst er tilbagevendende anfald af pludselig indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder og derfor optræder pludseligt. Ofte optræder frygt for at dø, miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.

Socialfobi (SAD) er frygt for at blive iagttaget af og negativt bedømt af andre mennesker. Dette medfører en frygt for at være sammen med andre og i mange tilfælde en tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mange oplever ansigtsrødmen, rysten på hænderne, opkastning- eller vandladningstrang, og kan somme tider være overbevist om at disse kropslige reaktioner er det egentlige problem.

Generaliseret angstlidelse (GAD) kendetegner mennesker, hvis angst er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Den generaliserede angst fører mange gange til at personen oplever næsten konstant nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed eller trykken i maven. Der forekommer ofte intens bekymring for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

Hovedsaglig obsessiv tilstand (OCD) er en tilstand overvejende præget af tilbagevendende og ubehagelige ideer, tankebilleder eller handlingstilskyndelser. De opleves og erkendes som egne, men samtidig også som overdrevne eller urimelige. Disse tanker eller ruminationer er meget svære at slippe, og dukker derfor op igen og igen. Der findes mange slags obsessioner, men fælles for dem er, at de oftest er pinagtigt generende, fordi de er forbundet med skyldfølelse eller angst for at skulle forårsage noget ubehageligt for sig selv eller andre.

Hovedsaglig kompulsiv tilstand (OCD) domineres overvejende af tvangsprægede (kompulsive) handlinger, også betegnet obessive ritualer, som for størstedelens vedkommende drejer sig om renlighed eller gentagende efterkontrollering. Bag adfærden ligger en frygt for en fare, fremkaldt af eller rettet mod patienten, som den rituelle handling har til hensigt at afværge.

Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, hvori både obsessioner og kompulsioner forekommer, uden at man kan sige, at tilstanden klart domineres af det ene aspekt.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er angst, der opstår som en forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af exceptionel voldsom eller katastrofal karakter. Typisk opleves traumet gentagende gange i form af påtrængende erindringer (også kaldet flashbacks) i vågen tilstand, men også under søvn i form at drømme og mareridt. Disse optræder gerne sammen med generelt svækket følsomhed og emotionel afstumping, social tilbagetrækning og bestræbelser på at undgå aktiviteter, mennesker og situationer, som kan minde om traumet. Det sympatiske nervesystem er sædvanligvis næsten konstant på overarbejde hos personer med PTSD, hvilket medfører irritabilitet, alarmberedskab, tilbøjelighed til sammenfaren og søvnløshed i mange tilfælde. Depression er ofte forbundet med de nævnte symptomer, og selvmordstanker er ikke ualmindelige.

Helbredsangst, også kaldet hypokondri, er en tilstand karakteriseret ved vedvarende og overdreven angst for at lide en af eller flere specifikke alvorlige og fremadskridende sygdomme. Personer med denne lidelse opsøger gentagende gange praktiserende læger, specialister og hospitaler for at forsikre sig, at de ikke fejler noget. Imidlertid kan de ikke, eller kun forbigående, acceptere lægens forsikringer om, at tilstanden ikke skyldes fysisk sygdom

Advertisements