Blog – kostvejleder

Nedenfor har jeg samlet forskellige indlæg m.m. som jeg har skrevet gennem tiden. Scroll gerne igennem og se om der er noget der fanger 🙂

 

Hvad jeg tilbyder, som kostvejleder.

De fleste af os ved, i store træk, godt hvad vi burde spise – og hvad vi burde holde os fra.
Hvorfor er det så det er så pokkers svært?

Som kostvejleder tilbyder jeg naturligvis den klassiske kostvejlednings grundelementer såsom kostplan, læring omkring ernæring, forslag til motion m.m. til de der er interesseret i det.
Men, derudover vil et forløb hos mig også indbefatte en psykologisk vinkel, hvor der arbejdes med de forhindringer, den enkelte har i forbindelse med sin kostomlægning – Det der gør det så pokkers svært at leve sundt, trods alle gode intentioner, og viden.

Over halvdelen af det vi spiser, skyldes andre faktorer end sult. Det kan være faktorer som kedsomhed, social tilpasning, trøst, hygge, osv.
Hvis en (eller flere) af disse faktorer synes særlig vigtig for os, kan det være næsten umuligt at skære de måltider væk. Derfor kan det, som kostvejleder, være vigtigere at arbejde med klienten om at finde en anden måde at dække disse behov på, end at snakke om vægt og gulerødder. Jeg har faktisk haft folk i vægttabs-forløb, hvor vi stort set aldrig snakkede om mad.

Der er desværre en meget stor tilbagefaldsrate ved kostomlægning. En stor del af disse tilbagefald skyldes, efter min erfaring, at folk nok har lært, hvad de bør spise, men de har ikke fået arbejdet med kostens behovsdækkende funktion, der var årsagen til at de spiste som de gjorde.

Man kan sagtens, i en periode, sætte viljen over alt andet. Men, på et eller andet tidspunkt vil de gamle mønstre træde igennem igen – hvis ikke der er blevet arbejdet med dem – og så er det, at de gode intentioner ryger, og kosten igen begynder at blive uhensigtsmæssig.

Derfor er det yderst væsentligt, at et kostvejledningsforløb også indeholder den psykologiske del, så man ikke blot får fjernet symptomet, men også årsagen, til den uhensigtsmæssige spisning. Og dermed får gjort kostomlægningen til en positiv ting man gør for sig selv, i stedet for et afsavn.

I praksis betyder dette at kostvejledning hos mig består af ugentlige samtaler, hvori vi evaluerer på processen, samt arbejder med både de fysiske, psykiske og sociale forhindringer der er i forhold til at nå målet.

Jeg arbejder udfra NNR’s anbefalinger.

 

En historie fra mit liv.

For et stykke tid siden lod jeg stå til i forhold til min kost, i en længere periode. Og det endda velvidende at jeg nyder min sunde mad, at jeg har det meget bedre når jeg spiser og lever sundt og at jeg flere gange har besluttet mig for at komme back on track.

Så, hvorfor var det så at jeg ikke bare gjorde noget ved det? Hvorfor var det at jeg ikke bare “tog mig sammen” og fik gang i de gode vaner igen?

Der er mange forklaringer: rod i privaten, manglende overskud, ferier, at det bare er så nemt at give efter for fristelserne lige her og nu og bilde sig selv ind at det jo bare er denne ene gang, og alt muligt andet. Men faktum er at de bare er dårlige undskyldninger, for lad os se det i øjnene: rodet i privaten bliver ikke mindre af at jeg spiser usundt og drikker god vin, mit overskud bliver faktisk bedre når jeg lever sundt end når jeg lever usundt. Ferierne varer kun mens man holder ferien – ikke i alle ugerne rundt om – og man kan faktisk godt leve sundt selvom man har ferie, og fristelserne er der altid – hvis de var en gyldig grund ville der jo aldrig være nogen der levede sundt.

så hvad var det? Jeg besluttede flere gange at nu skulle det være, men hver gang holdte det ikke længe før jeg var tilbage i de dårlige vaner. Det undrede mig, for jeg var reelt træt af hvordan jeg havde det, og hver gang jeg startede på de gode vaner var det med stor begejstring. Men alligevel var det ikke nok.

Så jeg satte mig ned med min motivationsteori og kørte mig selv igennem nogle af mine motivationsskemaer.

Som forventet handlede det om en kombineret konflikt: Der var diskrepans mellem det jeg gjorde nu og mine mål, men begge sider havde både elemter der tiltrak og frastødte mig. På her og nu siden var jeg tiltrukket af især de sociale elementer af den usunde livsstil: brunch med familien, vinbar med veninden, cafebesøg og nachos med sønnen, sofahygge og fredagsslik osv. knap så tiltrækkende var den manglende energi, de ekstra kilo, sløvheden, tømmermændene efter vin aften, oppustetheden, selvleden osv.  På mål siden var jeg især tiltrukket af de fysiske aspekter: velvære, energi og vægttab.

Det gode ved analysen var at den viste mig at de ting jeg ville “tabe” ved at ændre min adfærd for at gå efter mit mål, ikke var så slemme. Jeg kan jo sagtens være social uden alt det usunde – det har jeg jo været før. Og selvom det naturligvis betyder jeg skal give afkald på lidt, så opvejes det til fulde af alle de ting jeg vinder ved det. Så beslutningen var faktisk ikke så svær.

For at sikre at jeg denne gang rent faktisk ville holde min aftale med mig selv, kiggede jeg tilbage på hvad jeg havde gjort tidligere – både de gange hvor det er lykkedes og de gange hvor det ikke er.  En af de ting der slog mig var at jeg, alle de gange det var mislykkedes, muligvis nok havde taget beslutningen, men jeg havde ikke en helt klar plan for hvordan.

Så den satte jeg mig ned og lavede – og ikke nok med det: Dagen inden jeg skulle begynde at få mine gode vaner tilbage gik jeg igang med at forberede de kommende dages måltider. En ting jeg nemlig har lært gennem tiden er at det for mig er meget nemmere ikke at falde for fristelserne, hvis det sunde valg er lettere tilgængeligt. (Derudover gør det min hverdag meget nemmere når jeg kun laver mad et par gange i ugen, istedet for hver dag).

Fordi jeg ikke har planer om at skulle stå skåret som batman, med en fedtprocent på 3, men bare gerne ville tilbage til min sunde livsstil hvor jeg har det bedst i min krop, tog jeg i min plan hensyn til begge sider i min konflikt (ambivalens): Jeg lever sundt de 6 dage i ugen, og den sidste må jeg så give den gas med nogen af de ting jeg nød ved den usunde livsstil. – Eller faktisk har jeg planlagt det sådan at jeg lever sundt 5 hele dage og to halve, og så er usund to halve (på den måde kan jeg nemlig både nå en aften med sjusser og flødesauce og en formiddag med brunch).

For det er jo det den individuelle kostplan og vejledning handler om: at finde ud af hvad der motiverer DIG til at nå dine mål, og hvad der står i vejen. Og så lave en kostplan der tager højde for netop DIT liv, ønsker og yndlingslaster.

Med den rigtige plan og det rigtige forarbejde fejler man ikke så nemt.

 

Hvad får man egentligt for 200 kr?

Faldt for nyligt over et opslag på nettet, hvor en kostvejleder tilbød individuelle kostplaner, 100% tilpasset klientens behov, for kun 200 kr stykket.

Jeg undrede mig godt nok over at det overhovedet kunne lade sig gøre, og kontaktede vedkommende for at høre hvordan hun kunne overleve for en timeløn på omkring 50 kr.

Hendes argument var at hun havde så meget erfaring at det slet ikke tog hende 4 timer at lave en individuelt tilpasset kostplan. Det tog ikke meget mere end en time – max!!!!

Jeg skal på ingen måde benægte at man blir hurtigere med tiden, eller at jeg måske ikke kører hård akkord når jeg laver kostplaner. Men, uanset hvor meget erfaring jeg nogensinde får, så kommer jeg aldrig til at kunne klare en times indledende samtale med min klient, på under en time. og jeg vil ikke kunne tage den halve times intro til kostplanen på under en halv time.

Før jeg vil påstå at en kostplan er individuelt tilpasset, skal jeg vide noget om den person jeg skal tilpasse den til. Og nej, højde og vægt er ikke nok. slet ikke. Jeg skal vide hvilken mad personen elsker og nødigt vil undvære, jeg skal vide hvad vedkommende ikke kan lide. jeg skal vide noget om om mad og kage ordninger på arbejdspladsen, familiens kostvaner, og om de støtter op om projektet. jeg skal vide om vedkommende kan lide at lave mad, og hvor meget tid der er til rådighed til det dagligt. Jeg skal kende madens emotionelle betydning, og hvornår der normalt hyggespises. jeg skal vide noget om hvordan vedkommende bedst motiveres og holdes fast – er det gennem et hårdt program med hurtige resultater, eller skal det være nemmere, men så til gengæld lidt langsommere. OSV.

Og først når jeg ved alle de ting, kan jeg begynde at brygge en individuelt tilpasset kostplan sammen. En individuelt tilpasset kostplan der tager højde for individet, og ikke bare hvor mange kilo der skal smides.

Hvad mon man får for de 200 kr?

 

Selvforkælelse

Nogengange er det en god ide at minde sig selv om at det ikke kun er gæster der fortjener at man gør lidt ekstra ud af maden. Man fortjener det også selv.

På dage hvor man har travlt eller det hele er lidt øv, har man tendens til at nedprioritere (den gode) forkælelse af sig selv: man snupper en hurtig klap-sammen mad, stående i køkkenet, eller sygner hen med den pakke halvbløde mariekiks man fandt bagerst i skabet og en kop lunken kaffe.
Ikke ligefrem det der booster ens energi og glæde.
Så især på disse dage er det en god ide at behandle sig selv med lidt ekstra kærlighed. Hvis du ikke ville byde folk du holder af den tidligere nævnte behandling, hvorfor så byde dig selv den?
Det kan være svært at finde energien til at forkæle sig selv. Men husk, det behøver ikke være det vilde show (sæt dig ved bordet og spis, nyd maden, brug ordentligt service, anret maden lidt, vælg noget sundt osv) Småting gør en forskel – og det er en investering med ret gode odds for gevinst 😉

 

 

 

 

Advertisements